Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2.100 kr.

Livsfortællinger, udvikling fra ung til gammel

To store, danske videnskabskvinder

Inge Lehmann og Marie Hammer

To kvinder, der måtte kæmpe hårdt imod fordomme og chauvinisme for at blive anerkendt som de fremragende forskere de var – og som begge til sidst blev verdensberømte – knap så meget i Danmark.

Det er først og fremmest fortællingen om nogle seje og modige kvinder, der insisterede på at være mænds jævnbyrdige.

  • Inge Lehman, kvinden, der opdagede Jordens indre kerne
    • Den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann kæmpede mod datidens patriarkalske sindelag – og måtte i årtier vente på at få anerkendelse for sin banebrydende videnskabelige forskning. Denne førte til en helt anden forståelse af jordens indre – og det har en meget stor betydning for moderne videnskab.

 

  • Marie Hammer, en forsker uden job og bevillinger, men verdensberømt
    • Hun er en usædvanlig skikkelse i dansk forskningshistorie. Hjemmegående husmor med fire børn, og samtidig ulønnet zoologisk forsker og opdagelsesrejsende, der udgav 40 afhandlinger og identificerede 1.000 nye arter af mosmiden. Dermed var hun bl.a. med til at bevise Kontinentaldriften – at hele jordens faste overflade engang var ét stykke, men siden drev forskellige steder hen.

 

Praktisk

Foredragsholder

Hans Peter Rasmussen
Jeg er pianistuddannet fra både Aarhus og Köln, fortæller og foredragsholder gennem snart 40 år og lærer.   Jeg har i mere end 40 år rejst rundt og fortalt om mennesker og begivenheder. Og jeg har altid lagt meget stor vægt på at fortælle godt, levende og belivende – noget de fleste publikummer er glade for. Til mine foredrag fortæller jeg især om historiske emner og om særlige personer. Derudover spiller jeg klaverprogrammer og holder syng-sammen-stunder. Hjemmeside: www.hprforedrag.dk