I efteråret 2020 udkom en ny udgave af højskolesangbogen – 19. udgave. Den var ventet med spænding og nu er jeg klar til at give jer et overblik over, hvilke sange der er bevaret og hvilke nye sange, der er kommet med. Højskolesangbogen er jo et stykke kulturhistorie. Vi har i Danmarkshistorien oplevet store omvæltninger i højskolesangbogens 125 årige historie. Højskolesangene skærper vores opmærksomhed omkring disse begivenheder.
Vi vil sammen synge mange af de sange, som vi kender og elsker og lære nogle af de nye sange, som vi sikkert hurtigt kommer til at holde af.
Nogle af de nye sange har allerede fået os til at spærre øjnene op: “Fortabt er jeg stadig” af Stine Pilgaard og Katrine Muff Enevoldsen og “Lyse nætter” af Alberte Winding og Eske Bentzon.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Højskolesangbøger, klaver og mikrofon.