Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1900 kr.

Samfund og kultur, menneskeikoner

Trump og skakmat – fuser eller trumf

Et causeri baseret på foredragsholderens rundrejser i USA. Udgangspunktet er USA’s nye politiske virkelighed under præsident Donald Trump.

Foredragsholderen viser en række videoer og billeder og reflekterer over lighedspunkter mellem dagens politik i USA og i Danmark. Alting er større i USA i sammenligning med Danmark: geografien, byerne, motorvejene og forskellene mellem øst og vest, nord og syd. Men er forskellene i etik og moral også meget større hvad angår ulighed, frihed, det multikulturelle, racisme, politisk cirkus og praleri? Kan vi genfinde synlige fænomener fra stormagten USA i lille Danmark? Og hvordan mon Donald Trump har det med de syv dødssynder?

Foredragets afslutning er en analyse af præsident Donald Trumps aktuelle position og forholdet mellem Europa og USA. Foredragsholderen konkluderer, at Donald Trump truer demokratiet indefra.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor og en bærbar pc. Foredragsholderen tager sin egen bærbare pc og kabler med, som kan benyttes, hvis der fra projektoren er en vga- og/eller hdmi-udgang. I flere af foredragene er der brug for et lydanlæg – dette aftales nærmere ved booking. Ved foredrag i større lokaler er der brug for knaphulsmikrofon.
Pris: kr. 1900,- (ekskl. transportudgifter).

Supplerende foredrag:
Foredraget kan fx suppleres med Steen Ole Hedelund Jørgensens andre foredrag, som også giver aktuelle eksempler på, hvordan mennesker, politik og medier er afhængige enheder i det moderne samfund. Foredragene tager også fat på spørgsmålet om, hvorvidt det er særligt demokratisk, at magtfulde toppolitikere baserer deres resultater på valgdagene på spin og selvpromovering i medierne, eller om det skal udlægges som moderne manipulation? Det diskuteres også, om de sociale medier skader demokratiet.

Læs om foredraget “Intethedens Brigade” her.
Læs om foredraget Sociale medier – og Fake News” her.

 

Praktisk

Foredragsholder

Steen Ole Hedelund Jørgensen
Jeg er uddannet journalist og lærer og har arbejdet i Danmarks Radio på Østjyllands Radio, som reporter på TV Avisen og som leder i DR's afdeling i Aarhus. Desuden har jeg arbejdet som freelancejournalist og som lærer i folkeskolen og på højskoler samt som leder af en friskole. I dag læser jeg teologi og arbejder som forfatter. Gennem 20 år har jeg holdt foredrag.