Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1900 kr.

Livsfortællinger, udvikling fra ung til gammel

Ude godt, men hjemme bedst

Efter at have boet i Aarhus i 40 år er Ingrid flyttet tilbage til sin hjemstavn København. Det er noget af en krævende opgave for en folkepensionist, og det fortæller hun om til foredraget.

Her kommer vi også til at høre om hendes liv i 50’erne på Fyn og i København, og vi hører historien om, hvordan hun i to år var på mime-, maske- og teaterskole i Paris. Derefter tog hun hjem til kæresten i Aarhus og fik mand og barn i byen, mens hun spillede teater i Aalborg. Det var noget af en omvæltning, og hvis hun ikke var blevet ansat i Den Gamle Bys levende museum og kendt som skomagermadamme, var hun nok flyttet før.

Men hun blev i Den Gamle By indtil pensionistalderen og flyttede så for snart to år siden tilbage til København. Kom med og hør hele historien.
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Udstyr: Mikrofon (gerne headset/håndfri) og overheadprojektor.

 

Praktisk

Foredragsholder

Ingrid Dal
Jeg har gået to år på teaterskole i Paris og har i 10 år arbejdet som museumsassistent i Den Gamle By og været med i deres Levende Museum. Derudover har jeg været skuespiller i Aalborg og ved Den Jyske Opera, Teamteatret og Bådteatret, og så har jeg undervist i drama på højskoler og gennem mere end 20 år holdt foredrag.