Genoplev stemningen fra de ”gode gamle dage” med de finere restauranters “Palmehavemusik”: Wienertoner og lettere klassisk, der på charmerende og musikalsk vis spilles på violin af Elena Tolmachova, akkompagneret af Claus Jørgensen.
Elena Tolmachova er født i Ukraine og har diplomeksamen fra Musikkonservatoriet i Kiev, hvor hun er uddannet med fagene violin, bratsch og klaver. I Danmark er hun uddannet med sang og orgel på Vestervig Kirkemusikskole, og har nu gennem nogle år været organist i Gjern kirke og tillige assistent i Silkeborg Kammerorkester. Som freelance violinist spiller hun til mange forskellige arrangementer, bl.a. kirkekoncerter. Hun akkompagneres af Claus Jørgensen, der tillige står for den forbindende tekst. Om ønsket indlægges fællessange.
Varighed: 2×30 min. plus evt. pause.
Udstyr: Klaver.