Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder
Den Danske Salmeduo

Om mig

ved Christian Vuust og Hans Esbjerg.

Den Danske Salmeduo er Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust på saxofon og klarinet. Duoen har siden 1996 givet over 450 koncerter i kirker og på spillesteder, og har seks anmelderroste cd’er bag sig. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med – med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på, hvordan disse sange kan spilles – med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund.

Christian Vuust (f. 1964) er saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Modtog i 2017 Gaffelprisen (Danmarks ældste jazzpris). DMA-nomineret i 2014 for sit album Urban Hymn. Har også spillet med Aaron Parks, Peter Laugesen, Pauseland, m.fl.

Hans Esbjerg (f. 1967) er pianist og organist ved Christianskirken i Fredericia. Uddannet fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus. Har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Musikinstituttet ved Aarhus Universitet.

Hjemmesidewww.dendanskesalmeduo.dk

 

Praktisk

Foredrag