Jeg er uddannet lærer og teolog. Jeg har været lærer og fagkonsulent ved Aarhus Skolevæsen, og i 25 år var jeg præst ved Ravnbjergkirken i Aarhus.
For 25 år siden begyndte jeg at male, lave skulpturer og holde foredrag, og jeg udstiller og holder i dag foredrag over hele landet.
Hjemmeside: www.ejvind.com
Til dette tankevækkende foredrag fortæller Ejvind Nielsen om Martin A. Hansens mest kendte roman, Løgneren. Det bliver nogle fascinerende timer om identitet, eksistens og menneskeskæbner. Varighed: Ca. 2×45 min. Udstyr: Mikrofon.
Menneskelivet – de fire livsaldre – sættes ofte i forbindelse med de fire årstider, som vi kender dem i Danmark: forår, sommer, efterår og vinter. Hver alder og hver årstid har sin særlige charme og identitet. Gennem fortælling, litteratur, sang og poesi vil Ejvind forsøge at indfange menneskelivets og årstidernes forskellige farver og stemninger. Varighed: […]
Ejvind stiller i dette foredrag skarpt på, hvad det er, der i grunden betyder noget i tilværelsen? Hvad er det, der sætter kolorit på livet og gør det værd at leve? Er vi kørt fast? Er livet blevet en daglig trummerum uden indhold, spændingsmomenter, poesi og perspektiv? Hvis det er tilfældet, så lad os ændre […]
Ejvind Nielsen fortæller om syv års skolegang på landet og om oplevelser som landbrugsmedhjælper, murerarbejdsmand, folkeskolelærer, fodbolddommer, fagkonsulent og sognepræst ved Ravnsbjergkirken i Aarhus. I løbet af disse timer hører vi spændende skildringer fra en spændende tilværelse. Varighed: Ca. 2×45 min. Udstyr: Mikrofon.
Humoren har flere sider og er af stor betydning i tilværelsen; både den øjebliksbestemte humor, som følger af en munter historie, og den mere stilfærdige, men slidstærke humor, der bygger på et livsgrundlag. Gennem eksempler fra litteraturen og ud fra mange forskellige hverdagssituationer og -oplevelser vil der blive sat fokus på humorens betydning i livet. […]
Er du morsingbo, thybo, fynbo eller bybo? Med humor og venlig satire sættes der fokus på Danmark og os danskere. Hvem er vi, har vi en speciel dansk mentalitet, og hvordan opfører vi os i en lang række daglige situationer? Med sange, fortællinger og gode historier afsløres vores særpræg og særheder. Tør du møde op? […]