Jeg har holdt foredrag over det ganske land fra 1993 – 2013, hvor jeg lukkede min klinik i Århus og gik på efterløn. Jeg levede af at hjælpe mennesker gennem forskellige terapiformer, Dybde-terapi, TankeFeltTerapi, Samtale-terapi og Regression og ikke mindste at holde foredrag. De handlede omkring den psykologiske vinkel på vægt- og spiseproblemer, Slank-indefra, som jeg også uddannede slanke-terapeuter i. Derudover holdt jeg et foredrag, ‘Tænk dig Glad’, som handlede om, hvordan vores egne tanker og overbevisninger, skaber vores liv. Siden 2017 har jeg holdt retreats, dels i Thailand og dels i Spanien. Det næste er på bedding til januar 2023, og det bliver afholdt på De Kanariske Øer. Igennem ca. 25 år har jeg desuden hjulpet Bjørn Dean Pedersen med hans store forskningsarbejde, TankeRevision. Det er netop TankeRevision, som jeg ser som nutidens måde at slippe ud af tunge følelser på – og den metode skal og må udbredes, da alle kan anvende den gratis!
TankeRevision – metoden, der får dig på bedre tanker! Ønsker du fred frem for opslidende følelser? Foredraget handler om, hvad vore egne tanker gør ved os, hvordan de styrer os, giver os følelser og i nogle tilfælde blokerer for livsglæde og handlekraft. Desuden lærer du, hvordan du kan hjælpe dig selv til at opløse fortidens […]