Folkeviser kommer fra den konstante interaktion mellem udbredte traditioner og kunstnerisk arbejde. Folkeviser er frugten af mødet mellem poetens fortrolige følsomhed og de længsler, håb og lidelser der er i et folk, når det står ved historiens skilleveje. Jo mere viser stammer fra folkets dybe sjæl, jo mere kan de resonere hos andre mennesker, og forbinde vores indre historier. I så mange, verden over.
Denne koncert er en musisk og kulturel rejse, et møde med den klassiske, franske sang, som gennem tyverne og trediverne utrætteligt beretter om kærlighed mellem håb og skuffelser, fremskridt og tidens elendigheder. Kærligheden herskede som en endeløs kilde til liv, med dens glæder og sorger, i en tid hvor fattigdom var en nær ven og døden en fjern slægtning – som ofte kom på søndagsvisit.
Det er denne uovervindelig tro på sjælens lidenskab, på trods af al mørket i vores århundredes begyndelse, som stadig rører os i dag, når vi hører Edith Piafs skælvende stemme – hun som stadig sang, til sidst i et langt liv præget af smerte, budt velkommen af glæde: ”Men ja, se på mig, hver gang tror jeg på det, og jeg vil altid tro på det, dette er hvad kærlighed er til for!”
