Jeg er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi. Jeg har i 35 år holdt foredrag og arrangeret endagsture og rejser inden for emnerne historie og arkitektur.
Foredragene er altid uden manuskript og med mange billeder – og med en lille humoristisk bemærkning i ny og næ.
Hjemmeside: www.slotteogherregårde.dk
Billedforedrag ved cand. mag., historiker Steen Ivan Hansen I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Denne historiske begivenhed havde sin forklaring i første verdenskrig, hvor det tyske nederlag banede vejen for at lægge grænsen efter befolkningens nationale sindelag. Helt enkelt var det dog ikke, bl.a. blev spørgsmålet om Flensborgs tilhørsforhold et stridens æble, som førte […]
Billedforedrag ved cand. mag., historiker Steen Ivan Hansen. H.C. Andersen elskede sit land, og han elskede at rejse rundt og se alle de smukke landskaber, byer og herregårde, Danmark har at byde på. Han besøgte lyngheden og Himmelbjerget, Møns klint og Klintekorset, Skagen og Grenen, herregårde og købstæder – kort sagt: han nåede at besøge […]
“Tak din Gud, at du ikke kom for Riber Ret, sagde kællingen, hun så sin søn dingle i Varde galge.” Dette gamle udtryk virker måske mærkeligt, men konen havde ret! Forklaringen får vi i foredraget, hvor vi vil se på det gamle danske rets- og straffesystem – emnet er måske makabert, men ikke kedeligt. Danske […]
Historien om porcelænet er dramatisk og spændende. Vi følger med fra tiden, hvor al porcelæn måtte importeres fra Ostindien, over Meissenfabrikkens grundlæggelse og frem til Danmark også får en porcelænsfabrik. Herefter vil vi særligt beskæftige os med det danske pragtstel, Flora Danica, og dets ejendommelige oprindelse. Varighed: 2×45 min. Udstyr: Projektor.
Gennem 200 år var Danmark til stede på Guldkysten og drev slavehandel i ret stor stil. Vi vil se på den såkaldte trekanthandel og derefter komme ind på livet i den nuværende republik, Ghana. Foredraget er med mange billeder, også fra dagliglivet i det afrikanske land. Varighed: 2×45 min. Udstyr: Projektor.
Solkongen, Louis XIV, levede i overdådig pragt, og slottet Versailles blev den strålende ramme om kongen. Livet ved det franske hof blev efterlignet overalt – også i København. Vi vil se en mængde billeder af Versailles og dets beboere, frem til at revolutionen sætter en stopper for denne overdådighed. Varighed: 2×45 min. Udstyr: Projektor.
Der er mange herregårde på Aarhus-egnen. Vi vil foretage en vandring rundt om Aarhus fra syd mod nord og med et stort antal billeder se på herregårdene, som ligger med få kilometers afstand. Hist og her vil vi kigge indenfor, og på alle godserne er der en eller flere historier at fortælle – fx om […]
Først kommer vi ind på kurfyrsternes, kongernes og kejsernes by, hvor Berlin vokser fra at være to små flækker til at blive Europas næststørste by. Monumentale bygninger rejser sig, ikke mindst i pompøs klassicisme, men der skabes også yndefulde slotte lige uden for byen. Herfra styres indtil første verdenskrig det Tyskland, som under Preussisk ledelse […]
Griffenfelds livsforløb er historien om storhed og fald. Som søn af en vinhandler oplever Peder Schumacher Griffenfeld adelsvældets fald, hvilket muliggør hans fantastiske karriere, hvor han bliver greve samt landets faktiske premierminister. Varighed: 2×45 min. Udstyr: Projektor.
Den gamle sømand Drakenberg havde et ret eventyrligt liv, og han opnåede den svimlende alder af 146 år – i hvert fald efter egne oplysninger. Det er lige før, at tiden efter hans død blev ligeså eventyrlig – hans mumie blev nemlig formentlig stjålet og til sidst afbrændt. Vi vil gennemgå historien om Drakenberg og […]
I dette billedforedrag vil vi forsøge at nå hele vejen rundt om Christian IV, som var vor største konge på godt og ondt. Vi ser på hans mange byggerier, ikke mindst slottene, og på hans forsøg på at oprette kompagnier og virksomheder. Desværre førte han Danmark ud i flere krige – hvoraf han kun vandt […]
Et billedforedrag om Postvæsenets historie fra den første, spæde start under Christian IV til nutidens udfordringer i en digitaliseret tid, som næsten ser ud til at tage livet af virksomheden. Vi kommer bl.a. ind på postvognenes betydning for samfærdslen i Danmark før jernbanen og på postvæsenets mange stolte traditioner – herunder opførelse af pompøse posthuse. […]
60’erne var meget mere end ungdomsoprør og beatmusik. Det var ikke mindst i den periode, at vores nuværende livskultur begyndte at danne sig. Men i 60’erne fandtes meget af det gamle endnu: købmanden på hjørnet, mælkevognen, Richs kaffeerstatning, Storebæltsfærgen og meget mere. Vi ser en stribe originale billeder fra tiden – bl.a. postkort – så […]
Vi hører fortællinger om det myldrende liv på herregårdene i begyndelsen af 1900-tallet med hakkeorden og fællesskab og om nutidens næsten mennesketomme godser. Vi vil både beskæftige os med livet i hovedbygningen – upstairs og downstairs – samt med avlsgårdens folk i herregårdenes sidste storhedstid. Foredraget levendegøres gennem de mange billeder, som fortæller om denne […]
Foredraget tager os med på en lang rejse fra middelalderens usikre forhold, som førte til den første kroforordning i 1283, frem til kroernes guldalder i enevældens tid og op til nutiden, hvor de tidligere privilegerede kroer har det svært. Undervejs i foredraget går vi i dybden med nogle enkelte kroer, bl.a. Hvidsten, Norsminde og Rungsted […]